Oprindelsen til navnet Glaipnir

Glaipnir er et navn fra den gamle nordiske mytologi:

Fenris-ulven var barn af Loke og j?ttekvinden Angerboda. Fenrisulven blev bragt til Asg?rd af Loke, og mens den var lille var alle glade for den. Imidlertid voksede ulven til j?ttest?rrelse og blev vildere og vildere, indtil guderne til sidst fandt at det var blevet n?dvendigt at l?nke den.
Guderne lavede da en v?ldig l?nke af jern kaldet "Laeding" og lagde den p? ulven, som dog straks spr?ngte l?nken uden vanskelighed.
Med megen omhu og besv?rlighed gjorde guderne s? endnu en l?nke, som de kaldte "Dromir". Denne l?nke var dobbelt s? st?rk som den f?rste. Ulven var nu blevet lidt mistroisk, men den vidste at den var vokset yderligere siden den f?rste l?nke, og lod til sidst guderne l?gge Dromir om sin hals. Det gik dog ikke anderledes end f?rste gang: S? snart ulven sp?ndte imod og rystede sig, fl?j l?nken i stumper til alle sider.
Guderne blev nu meget utrygge ved sagen og sendte bud til de underjordiske smededv?rge, for at de skulle lave en l?nke, som kunne holde Fenrisulven. Efter h?rdt pres fra Guderne lavede dv?rgene til sidst et magisk b?nd, som hed "Glaipnir". B?ndet var fremstillet af lyden af kattepoter, sk?g fra en jomfru, bjerges r?dder, bj?rnedr?mme, fuglespyt samt fiske?nde, og lignede et tyndt silkeb?nd. Guderne bragte nu Glaipnir til ulven, og sagde at siden den s? let havde brudt st?ll?nken, s? ville det vel kun v?re en smal sag for den at bryde et s?dant lille silkeb?nd. Fenrisulven m?rkede at der nok var magi med i spillet, men da guderne begyndte at tale om, at der da vist alligevel ikke var grund til at v?re bange for ulven, n?r den ikke engang turde pr?ve dette lille silkeb?nd, s? gik ulven med til at pr?ve, for at man ikke skulle kunne sige at den var fej. Ulven forlangte imidlertid, at en af guderne skulle l?gge sin h?nd i dens gab som pant. Guderne t?vede men inden ulven fattede yderligere mistanke stod guden Tyr frem og lagde sin h?nd mellem ulvens t?nder. Fenrisulven pr?vede af al magt at spr?nge b?ndet, men jo mere den k?mpede, jo mere strammede b?ndet sig om dens hals, s? at den til sidst m?tte give efter, og da king-watches.cn lo alle guderne - p? n?r Tyr, som mistede sin h?nd.
Siden da har Tyr v?ret kendt som gud for de som ofrer sig for andre.